|
Mindedag for
slaget ved Rindsholm Kro

Se alle billeder
Viborg & Omegn deltog
d. 4 juli i et arrangement i Danske Soldaters Mindelund,
Rindsholm.
Arrangementet startede
kl. 12.00 med 14 faner blev ført på plads af De Jyske
Landsoldater, derefter bød formanden for Mindelundens
Støtteforening Jens Søndergaard velkommen.
Derefter holdt Chefen
for Jydske Dragonregiment tale, hvor han sagde, at det var
rart man bevarede traditionen med et arrangement i
Mindelunde d. 4 juli, for på dette historiske sted afværgede
en flok Dragoner og Infanterister et angreb på Viborg d. 4
juli 1849. Efter talen lagde Chefen en krans ved 4. juli
Mindestenen. Der blev derefter lagt kranse ved Værns fælles
Mindesten, Ingeniørregimentes Mindesten, Hjemmeværnets
Mindesten, Politiets Mindesten, Beredskabsstyrelsens
Mindesten og De Blå Baretters Mindesten, hvorefter Arne
spillede Kongernes Konge.
Der blev også afsløret
en ny Mindesten for de omkomne i tjenesten på Flådestation
Grønnedal, Stephan fra Grønnedal foreningen holdt en kort
tale, hvor han sagde at man var glad for at få en mindesten
i Mindelunden og afslørede Mindestenen samt lagde en krans.
Flemming (Landsoldat)
fortalte kort om da alarmen lød d. 7 februar 1983, hvor et
massivt sneskred ramte Grønnedal og knuste en af bygningerne
hvorved 3 mand mistede livet.
Der blev også uddelt en
portion af Paul Poulsens Mindelegat, som gik til Grønnedal
foreningen.
Arne spillede en række
hornsignaler som tegn til Skive Kanon Laug, som afgav en
salut på 3 Skud, hvorefter vi som sædvanlig sang sidste vers
af altid frejdig, Fanerne blev ført ud med de Jyske
Landsoldater i front, derefter var der frokost i Tapdrup
Forsamlingshus for de ca. 100 deltagere.
Pbv.
Erik Klausen
|