
Fanerne samlet i Danske Soldaters Mindelund.
Det var samlet ca. 30 veteraner og pårørende til
kranselægning ved mindestenene i Danske Soldaters
mindelund ved Rindsholm kro. Vejret var virkelig med
os, en dejlig solskins dag.
Chefen for Forsvarets Depot og Distribution (FDD),
oberst Jens Kofoed, var den første der lagde en
krans fra Forsvaret, derefter lagde Ingerlise Klaris
en krans fra Danmarks Veteraner. Efterfølgende blev
der lagt buketter fra lokalforeningerne Midtjylland
og Kronjylland, inden Pensioneret oberst Kurt
Mosgaard lagde en krans fra Prinsens
Soldaterforening.

Efter kransenedlægning blev der gjort honnør
for de faldne veteraner til tonerne af Kongernes
Konge.
Der blev herefter spillet et vers af Kongernes Konge
på trompet og trombone af to musikere fra Pinsens
Musikkorps. Efterfølgende sagde Oberst Kofoed kort
lidt om baggrunden for at lægge kranse og blomster
den 22. december.

Musikerne spillede "Altid frejdig når du går".
Vi sluttede ved mindestenene med at synge sidste
være af Altid Frejdig, inden vi gik ind på kroen til
dejlig lun kringle og kaffe.
Her fortalte Jens Kofoed på en dejlig humoristisk
måde kort om sit daglige arbejde i FDD. Det var
meget spændende at høre om det forskellige arbejde
de har, alt fra at sælge ud af forsvarets brugte
materiel og til at levere forsyninger til udsendte.
Det kunne være spændende at høre meget mere om det.

Oberst Jens Kofoed fortæller om sit arbejde
som chef for Forsvarets Depot og Distribution.
|