Viborg og Omegn afholdt den årlige generalforsamling
på Rindsholm Kro den 23. februar, hvor fire
medlemmer fik overrakt medaljer og årstegn, som blev
overrakt af formand Ingerlise Klaris inden
generalforsamlingen.

Fra venstre: Ole Pedersen: 40 års medalje,
Viggo Laustsen: 25 års medalje, Peter Woetmann: 10
års tegn, Leif S. Nielsen: 10 års tegn og formand
Ingerlise Klaris.
Efter dirigenten havde konstateret
generalforsamlingen var lovligt indvarslet, afgav
formanden sin beretning som blev godkendt med
akklamation.
Link til formandsberetning:
Skydekoordinator Eigil Dalsgaard Andersen fik
derefter ordet hvor han gennemgik årets skydeaktiviteter
og -resultater. Han bl.a. nævnte, at det desværre
ikke lykkedes at genvinde landsforeningens skydning,
hvor det blev kun til en 3. plads og pokalen måtte
afleveres til Lolland Falster. Jens Hougaard fik
overrakt pokalen som bedste skytte på Viborg og
Omegns hold.

Jens Hougaard fik overrakt pokalen af
Ingerlise.
Kasserer Niels Stevn havde arbejde i udlandet en
stor del af det forløbne år, så Niels Anton havde
fungeret som kasserer i 2012. Regnskabet blev
godkendt uden bemærkninger.
Kasserer Niels Stevn og bestyrelsesmedlem Leif
Jakobsen var på valg og blev begge genvalgt.
Jan Egon Kristensen og Niels Anton Nielsen blev
valgt som suppleanter.
Jens Ole Bertelsen og Hans Alsbo blev valgt som
revisorer.
Alle fanebærere blev genvagt.
Som deltagere i repræsentantskabsmøde blev Niels
Stevn og Anders Skov Møller Nielsen valgt.
Under eventuelt orienterede vores repræsentant i
hovedbestyrelsen Steen "Fynbo" om idrætsprojektet,
som yder tilskud til række idrætsaktiviteter. Steen
nævnte bl.a. geocatching, bowling og Team Wounded
Racing, som består af otte veteraner der er blevet
fysisk handicappede som følge af deres udsendelse
til Afghanistan. Team Wounded Racing har Jason Watt
som teamchef.
Steen nævnte at Veteranhjem København er ved at
oprette et fodboldhold der får navnet FC Granatchock
som der også ydes tilskud til.
Steen sluttede af med en opfordring til at støtte op
om sommerstævnet, der i år bliver holdt i Assens i
perioden 21. - 23. juni 2013.
Landskasserer Inge Nedergaard orienterede om De Blå
Baretters Jubilarstævne 2013, der bliver afholdt på
Antvorskov Kaserne den 25. maj.

Rindsholm Kro var som sædvanligt klar med veldækkede
borde til os.
Efter generalforsamlingen serverede Rindsholm Kro Dansk
bøf med bløde løg, hvorefter der blev serveret kaffe,
kage og is.
Retur til startside |