Vinterskydning

Der skydes i Bjerringbro Hallens skydekælder.
Onsdag den 19. sept. Starter vinterskydningen op
og er så hver onsdag kl. 19.00. Der skydes på 15 m.
bane i Bjerringbro Hallens skydekælder.
Man kan bare møde op, der kan lånes våben. Skiver og
ammunition kan købes på stedet.
Spørgsmål vedrørende dette rettes til
Skydekoordinator Eigil D. Andersen på telefon 86 68
51 62.
Bowling

Situation fra en af vinterens
bowlingaftener.
Tirsdag den 9.okt. kl. 19.00:
Bowling med spisning i Bowl´n Fun Tingvej 7, 8800
Viborg. Mød op i god tid da vi skal have sko og
sættes på hold inden vi går på banerne. Der skal jo
også lige være tid til at købe lidt til at læske
ganen med under spillet.
Efter 1 times bowling er der hverdagsbuffet og
hyggeligt samvær til kl. 22.00. Der er egen betaling
for dette arrangement. Tilmelding til Niels Anton
Nielsen: 97 15 46 11 eller Ingerlise Klaris 86 61 27
52 senest den 2. okt.
FN-dag markeres på Rindsholm
Kro

Fra FN-dagen sidste år.
Onsdag den 24. okt. . FN-dagen: Afholdes
på Historiske Rindsholm Kro, kl. 18.30. Vi starter i
Danske Soldaters Mindelund ved vores mindesten.
Derefter går vi ind på Kroen hvor der er spisning,
der bliver serveret en buffet til 140,- kr.
Drikkevare er ligeledes for egen regning. Kroen er
vært ved kaffen.
Derefter vil Jeppe P. Trautner, som er major af
Reserven i Flyvevåbnet afholde et foredrag med
titlen: "Danske soldater fra Itzehoe over Port Said,
Congo, Cypern og Balkan til Irak og Afghanistan:
Hvad er nyt og hvad forblev det samme?"
Foredragsholderen har gjort tjeneste bl.a. i Kashmir
1992-94.
Har en Ph.D. fra Aalborg Universitet, og underviser
i udenrigspolitik på danske og udenlandske
læreanstalter. Vi inviterer som vanligt de øvrige
medlemmer at ERFA gruppen med påhæng til at deltage
denne aften.
Juleafslutning

Fra juleafslutningen sidste år.
Tirsdag den 11.dec. Juleafslutning med
bankospil og amerikansklotteri. Vi modtager igen i
år meget gerne sponsorgaver.